Generelle oplysninger
Nice Coffee Aps
CVR-nr. 44496267
Adresse: Lejrvej 17,1mf- 3500 Værløse
Mailadresse: info@nicecoffee.dk
Telefonnummer:+ 45 38 41 05 50
Betaling
Via bankoverførsel.
Beløbet hæves ved bestilling.
Betaling med visa/mastercard
Betaling via klarna
Salgs- og Leveringsbetingelser for Nice Coffee ApS
1. Priser
- Alle oplyste priser på www.nicecoffee.dk er inkl. moms for privatkunder. For B2B-kunder, der er logget ind, er alle priser ekskl. moms.
- Alle priser er ekskl. porto/fragt.
- Der pålægges et administrationsgebyr på 25 kr. på alle fakturaer.
- Der tillægges et miljøtillæg på 4% af købssummen på fakturaen.
2. Leveringsbetingelser
- Gældende for Danmark: Alle ordrer over kr. 2.500,00 leveres fragtfrit. Øvrige ordrer tillægges et gebyr på kr. 175,00.
- Gældende for Grønland, Færøerne og øvrige udland: Betaling sker via faktura eller bankoverførsel.
- Der foretages ikke delleveringer uden forudgående aftale. Hvis en eller flere af de bestilte varer er i rest (noteret med en forventet leveringsdato ud over de sædvanlige 1-3 dage), vil hele ordren blive sendt samlet ved modtagelse af de manglende varer. Er varen i rest, vil der være oplyst et alternativ til det ønskede produkt, ellers kontakt vores kundeservice for vejledning.
3. Ordrebehandling
- Enkelte varer på shoppen er ikke lagervarer og har derfor altid leveringstider på 3-5 dage. Vi anbefaler, at der altid bestilles i god tid.
- Levering af varer fra Nice Coffee ApS webshop anses for sket, når kunden har fået varen leveret.
- Alle bestillinger sendes med transportør valgt af Nice Coffee ApS, medmindre andet er aftalt særskilt.
- Ordren afsendes mandag – fredag inden for 48 timer efter modtagelse. Levering til købers adresse i Danmark vil normalt ske inden for 3 arbejdsdage fra ordreafgivelse. Oplyste leveringstider er vejledende og kan fraviges.
4. Restordre og Forsinkelse
- Der tages forbehold for eventuel restordre. Hvis det ikke fremgår af hjemmesiden ved bestilling, vil kunden blive kontaktet senest 48 timer efter ordreafgivelse. I tilfælde af manglende information om forsinket levering står det kunden frit for at annullere ordren.
- Alle varer leveres på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 16.00. Der skal kvitteres for modtagne varer. Hvis der ikke er nogen til at modtage varerne, vil de blive forsøgt genleveret den følgende dag mod et gebyr på kr. 150,00 ekskl. moms.
5. Risiko og Fortrydelsesret
- Risikoen for varer bestilt i vores webshop overgår til køber, når der kvitteres for modtagelse. Er varen blevet beskadiget eller forringet efter køberen har fået den i hænde, bevares fortrydelsesretten, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra købers side.
- Husk at gemme originalemballagen, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.
6. Reklamation
- Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Nice Coffee ApS skal påberåbes inden for 2 hverdage efter, at fejlen opdages. Det er kundens pligt at angive og på forlangende dokumentere varens fejl.
- Henvendelser vedr. fejl og mangler rettes til Nice Coffee ApS på e-mail: info@nicecoffee.dk. Husk altid at angive ordrenummer ved henvendelse.
7. Fortrydelsesret ved Salg af Ingredienser
- Nice Coffee ApS yder 14 dages fortrydelsesret ved salg af ingredienser, gældende fra den dag, varen leveres. Fortrydes købet, skal Nice Coffee ApS underrettes herom senest 14 dage efter den dag, varen er modtaget.
- Varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget, herunder emballage og infoskilt. Varer tages kun retur i ubrudt emballage.
- Omkostninger vedr. returnering af varer afholdes af køber. Et køb kan fortrydes ved enten at nægte modtagelse af varen eller ved at returnere varen til Nice Coffee ApS. Returnering skal altid være efter aftale med en medarbejder fra Nice Coffee ApS.
8. Opbevaring af Ordrer
- Alle ordrer opbevares i 5 år i henhold til bogføringsloven af hensyn til oplysningspligten.
Handelsbetingelser - Afhentning af Pakker
Vi ønsker at sikre en smidig og effektiv oplevelse for alle vores kunder. Derfor skal vi informere om følgende:
Hvis en pakke ikke bliver afhentet i vores butik, vil kunden være ansvarlig for omkostningerne ved at returnere pakken til os.
- Returpris: Minimum 49 kr., afhængigt af pakkens vægt.
Vi anbefaler derfor, at du sørger for at afhente din pakke inden for den angivne tidsramme for at undgå unødvendige omkostninger.
Tak for din forståelse!
Serviceaftale og Generelle Betingelser for Nice Coffee ApS
(Automater & Udstyr)
1. Serviceaftalen
1.1 Serviceaftalen dækker:
- Teknikertid og kørsel.
- Reservedele.
- Vedligeholdelsesbesøg efter behov.
- Responstiden afhænger af den valgte servicekontrakt og opgøres i arbejdstimer inden for Nice Coffee ApS' normale åbningstider.
- Hotline service ydes inden for normal arbejdstid: Mandag – torsdag kl. 8-16:30 & fredag kl. 8-15:30.
1.2 Serviceaftalen dækker ikke:
- Afbrud på el- og/eller vandtilførsel.
- Manglende rengøring eller vedligehold.
- Ændringer i opsætningen af maskinen efter installation.
- Ændringer i ingrediensmængden efter opstart og godkendelse fra kunden.
- Smagsjustering og indstilling af kopstørrelse.
1.3 Ekstra servicekald: Såfremt servicekald ikke er omfattet af serviceaftalen, faktureres kørsel og arbejdstid efter gældende prisliste.
1.4 Brug af ikke-godkendte produkter: Hvis der anvendes produkter, som ikke købes gennem Nice Coffee ApS, og servicekald rekvireres på baggrund af forringelse af smagskvalitet eller driftsproblemer grundet dårlige bønner/fremmedlegemer, forbeholder Nice Coffee ApS sig ret til at efterfakturere eventuelle skader forårsaget af dette.
1.5 Omfang af aftalen: Aftalen omfatter som udgangspunkt basisudstyret på automaten, inklusiv Ice Coffee modul, medmindre andet er særskilt aftalt. Service på betalingssystemer og koldtvandsenheder er ikke inkluderet og faktureres separat, medmindre der er tegnet en særskilt aftale.
1.6 Ansvarsfraskrivelse: Funktionsfejl på grund af drift- og/eller funktionsfejl, vandskade, brand, tyveri, hærværk, lynnedslag eller følger af maskinens afbrydelse samt ukyndig behandling af maskinen er ikke berettiget til økonomisk erstatning.
2. Ikrafttrædelsesdato og Betaling
2.1 Fakturering: Serviceaftalen faktureres årligt forud, medmindre den er en del af leasingaftalen, i hvilket tilfælde det følger leasingkontrakten.
2.2 Ingredienser: Såfremt aftalen indeholder ingredienser, forbeholder Nice Coffee ApS sig ret til at efterfakturere evt. merforbrug af ingredienser i forhold til aftalen.
3. Fejl og Mangler
3.1 Ansvarsbegrænsning: I tilfælde af fejl og mangler ved de leverede serviceydelser begrænses Nice Coffee ApS' ansvar til afhjælpning. Nice Coffee ApS påtager sig intet ansvar for indirekte skader og følgeskader, herunder driftstab.
4. Superbruger
4.1 Uddannelse: Kunden forpligter sig til at have minimum én superbruger uddannet under installationen af maskinen. Hvis der ikke er en valgt superbruger til stede, opkræves der for ekstra undervisning ved et nyt servicebesøg, som udgør 750 kr.
4.2 Vedligehold: Superbrugeren kan afhjælpe almindelig vedligeholdelse. Hvis Nice Coffee ApS tilkaldes for almindelig vedligeholdelse, forbeholder de sig ret til at fakturere disse ydelser.
5. Ophør
5.1 Bortskaffelse: Ved opsigelse og ophør af aftale kan Nice Coffee ApS sikre korrekt bortskaffelse af automaten. Dette faktureres kunden 1.500 kr. ved samtidig køb af ny automat. Hvis der ikke købes en ny automat, faktureres 2.500 kr.
6. Overdragelse
6.1 Ret til overdragelse: Nice Coffee ApS har ret til at overdrage sine rettigheder og ansvarsområder i henhold til denne aftale.
7. Misligholdelse
7.1 Betalingsstandsning: Hvis køber standser sine betalinger, træder i likvidation eller kommer under konkurs, skal boet inden 14 dage meddele Nice Coffee ApS, om boet ønsker at indtræde i aftalen. Hvis ikke, anses aftalen som misligholdt, og Nice Coffee ApS forbeholder sig ret til at opsige aftalen uden varsel.
7.2 Vedligeholdelse: Manglende vedligeholdelse og rengøring af maskinen, i henhold til den udstedte brugermanual, dækkes ikke af aftalen og vil blive faktureret som brugerfejl.
8. Priser
8.1 Moms: Alle priser er ekskl. moms.
8.2 Miljøgebyr: Der pålægges et miljøgebyr på 4 % pr. servicefaktura.
8.3 Modtagelse: Kunden forpligter sig til at være klar til modtagelse af leverancen i henhold til nærmere aftale med Nice Coffee ApS. Dette inkluderer plads til opstilling af maskinerne samt korrekt og lovligt forberedt tilslutning af vand og strøm til automaterne, som påhviler kunden. Ved manglende forberedelse pålægges kunden en gebyr for forgæves kørsel på 750 kr.
9. Betalingsbetingelser
9.1 Betalingsbetingelser: Betalingsbetingelserne er 30 dage. Ved forsinket betaling er Nice Coffee ApS berettiget til at opkræve morarenter på 2,5 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato.
9.2 Ændring af morarenter: Morarenter kan ændres uden varsel.
10. Reklamationer
10.1 Reklamationsfrist: Reklamationer skal fremsættes straks ved fejlens konstatering og senest 8 dage efter varens modtagelse. Nice Coffee ApS erstatter det defekte materiale med varer af samme type og mængde.
10.2 Afhjælpning: Nice Coffee ApS forpligter sig til at afhjælpe konstaterede mangler ved det leverede udstyr inden for 12 måneder fra leverancedato. Afhjælpningen omfatter alle nødvendige dele, men tidsforbrug til reparation og kørsel vil blive faktureret, medmindre der er tegnet en serviceaftale.
10.3 Købers rettigheder: Køber er ikke berettiget til at hæve handlen, kræve forholdsmæssig afslag eller erstatning i tilfælde af mangler.
10.4 Reparation: Ved drift- eller periodiske fejl, som kunden ikke kan løse, kan maskinen hjemtages for reparation, og der opstilles en alderssvarende maskine i mellemperioden.
11. Produktansvar
11.1 Ansvarsbegrænsning: Nice Coffee ApS er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra Nice Coffee ApS eller dens ansvarlige.
11.2 Ejendomsskader: Nice Coffee ApS er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, mens det leverede er i købers besiddelse, eller for skader på produkter fremstillet af køber.
11.3 Indirekte tab: Nice Coffee ApS er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
11.4 Skadesløsholdelse: Køber forpligter sig til at holde Nice Coffee ApS skadesløs for eventuelt produktansvar overfor tredjemand.
11.5 Underretning: Hvis tredjemand fremsætter krav om erstatning, skal den berørte part straks underrette den anden part.
11.6 Domstolsbehandling: Nice Coffee ApS og køber er forpligtet til at lade sig sagsøge ved en domstol, som behandler erstatningskrav.
11.7 Grov uagtsomhed: Disse begrænsninger gælder ikke, hvis Nice Coffee ApS har handlet groft uagtsomt.
12. Flytning
12.1 Flytning af udstyr: Kunden må ikke uden skriftlig accept fra Nice Coffee ApS flytte udstyret selv. Flytning skal foretages af Nice Coffee ApS eller en godkendt leverandør og faktureres kunden 1.500 kr. ved flytning.
13. Værneting
13.1 Værneting: Som værneting er aftalt Sø- og Handelsretten i København.
14. Fravigelser
14.1 Tilladelser: Enhver tilladelse og fravigelse af denne kontrakt skal bekræftes skriftligt af Nice Coffee ApS.
15. Ejendomsret
15.1 Ejendomsret: Ejendomsretten overdrages først til kunden, når fuld betaling er sket til Nice Coffee ApS.
Afslutning Disse betingelser er gældende fra 16. marts 2026 og gælder for alle aftaler indgået med Nice Coffee ApS.
Persondatapolitik for Nice Coffee ApS
1. Indsamling af Persondata Vi indhenter kun persondata, når det er relevant for din aktivitet hos Nice Coffee ApS. Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid gældende lovgivning.
Vi opbevarer dine persondata, så længe vi har en juridisk forpligtelse eller det er relevant for det formål, de blev indsamlet til.
2. Oplysninger, vi indsamler For at gennemføre et køb og tilbyde vores services, indsamler vi visse persondata. Dette kan inkludere:
- Navn
- E-mailadresse
- Firmanavn
- Postadresse
- Leveringsadresse (hvis den varierer fra postadressen)
- Telefonnummer
- Betalingsoplysninger
Nice Coffee ApS indsamler og behandler dine persondata, når du:
- Besøger vores hjemmeside
- Gennemfører et køb
- Opretter en kundekonto
- Tilmelder dig vores nyhedsbrev
- Sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback
3. Den Dataansvarlige Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger er: Nice Coffee ApS Lejrvej 17, 1 mf 3500 Værløse CVR-nr. 44496267
4. Behandlingsgrundlag og Formål Vi indsamler dine almindelige kontaktoplysninger for at kunne levere de produkter, du har købt. Din e-mailadresse bruges til at sende ordrebekræftelse og faktura. I forbindelse med betaling indsamler vi navn, eventuelt firmanavn, kortdata og IP-adresse, som kun anvendes til betalingsafvikling.
Hvis du har givet samtykke, bruger vi din e-mailadresse til at sende nyhedsbreve. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet via et link i hver udsendelse. Hvis du ikke ønsker at opgive de nødvendige persondata for at gennemføre et køb, kan du desværre ikke købe produkter via vores hjemmeside.
Dine oplysninger (undtagen e-mailadresse, hvis du har givet samtykke) vil blive slettet 5 år efter, at du har modtaget din vare, i overensstemmelse med den juridiske oplysningspligt om regnskaber.
5. Andre Modtagere af Personoplysninger Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand og overfører ikke dine data til tredjelande. Ved levering af dine indkøb udleveres oplysninger om navn, firmanavn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse til vores fragtfirma, Blue Water Shipping A/S eller GLS A/S.
Vores webshop og betalingssystem håndteres af Scannet A/S, som fungerer som databehandler. Alle persondata opbevares i Scannet datacentre, og vi har indgået databehandleraftaler for at sikre beskyttelse af dine oplysninger.
6. Dine Rettigheder Som registreret har du ret til at:
- Få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
- Få slettet dine persondata
Du har også ret til at protestere mod behandlingen af dine personoplysninger og indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed. Hvis du ikke længere ønsker, at vi skal behandle dine personoplysninger eller ønsker at begrænse behandlingen, kan du sende en anmodning til os via e-mail: mb@nicecoffee.dk.
Afslutning Vi indhenter kun persondata, når det er relevant for os, og vi overholder altid alle relevante lovbestemmelser ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata.